Nyt fra bestyrelsen

Kære forbruger

 

Lige en kort status update på vores udfordring med pesticidforeningen.

 

Vi har lige modtaget de sidste nye prøvesvar på vores drikkevand fra vores fælles Vejby vandværk. Vi har generelt noget super godt vand, men desværre ser det ikke ud til, at det går den rigtige vej med forureningen af Chloridazon-desphenyl. Indholdet er desværre stigende. Vi havde håbet på at indholdet ville være faldende, og at vi var ovre den værste periode. Det ser det det ikke ud til vi er, så derfor kommer vi i bestyrelsen til at gøre tiltag imod afhjælpning af problemet.

 

Der er stadig ikke nogen kvikfix, men alt kan løses, og det gør vi. Vi arbejder pt. på flere løsninger. Køb af vand fra andet vandværk ser umiddelbart mest holdbart ud, men en ny metode til rensning af vandet ser også lovende ud. Vi arbejder dog med flere scenarier. Vi har dispensation til at drikke vandet indtil marts 2020, og det har stigningerne ikke ændret på.

 

Næste møde er 30. oktober, hvor bestyrelsen, kommunens forsyningsansatte, regionens eksperter samt brøndborere deltager. Der skal vi gerne finde en retning for fremtiden.

 

Er der spørgsmål eller har i andet på hjertet er i velkommen til at kontakte mig.

 

Denne mail er sendt til de forbrugere der har meldt sig på mailliste, samt kendte mails. Jeg har langtfra alle, så snak gerne med din nabo.

 

 

På vegne af bestyrelsen

Mads Høstgaard

 

I/S Vejby Vandværk

vejbyvand@hotmail.com