“Grønlands indlandsis” Livestreaming Aarhus Universitet “Vejby Forsamlingshus”

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
24/11/2020
19:00 - 21:00

Lokation
Vejby Forsamlingshus

Kategorier


Vi hører ofte i medierne at Indlandsisen på Grønland smelter, og at en total afsmeltning ultimativt kan føre til en global stigning i havspejlet på op til 7 m. Men hvad ved vi egentlig om Indlandsisen? Hvor længe har den eksisteret? Hvad gemmer sig i grunden under isen? Og hvor følsom er isen over for klimavariationer? Det er nogle af de spørgsmål du får belyst under foredraget.

Du får også indsigt i hvornår Indlandsisen blev dannet og hvordan Grønland så ud før isen kom. Hør endvidere om hvordan Indlandsisen har ændret Grønlands landskab og har dannet nogle af verdens mest spektakulære fjordsystemer. For at kunne aflure isens evne til at forme landskaber, udnytter forskerne bl.a. at elementarpartikler fra supernovaer og Big Bang skaber nye isotoper i det grønlandske grundfjeld.

Forskerne har i de senere år løftet sløret for hvilke hemmeligheder der gemmer sig under Indlandsisen – bl.a. har de fundet meteorkratere og kanaler på størrelse med Grand Canyon. Fundet af meteorkraterne er så nyt at undersøgelserne endnu ikke er afsluttet. Under foredraget vil du høre om hvordan arbejdet med at datere meteorkraterne skrider frem samt hvilken effekt meteornedslagene måske havde på datidens klima.

Hør afslutningsvis om hvordan den globale opvarmning påvirker Indlandsisen i dag, og hvad fremtiden byder på – overlever Indlandsisen eller er den dødsdømt?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.