Spring til indhold

Streamede foredrag efterår 2022

Program for livestream af Offentlige foredrag i Naturvidenskab i efterårssemesteret 2022

i Vejby Forsamlingshus, Ramsing Forsamlingshus og Lem Kulturhus, gratis alle er velkomne                 🙂

ti 27-09-2022      

i Vejby Forsamlingshus

Jorden og livet – 3.800 mio. års spejling Ved professor i geologi Minik Rosing, GLOBE Institute, Københavns Universitet. Den jord vi lever på i dag, er en markant anderledes end den der blev dannet for 4.500 millioner år siden. Gennem tiden har Jorden og livet både spejlet og påvirket hinanden. Nu er vi mennesker i gang med at ændre Jorden i en ny og hidtil uset retning.
ti 04-10-2022

i Ramsing Forsamlingshus

Kvantefysikken – atomernes vilde verden
Ved professor i kvantefysik, Klaus Mølmer, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Hør om de eksperimenter og teoretiske overvejelser der førte til Niels Bohrs atom- og kvantefysik som fysikerne stadig diskuterer hvordan vi skal forstå – samtidig med at den anvendes med succes på alt fra stjerners liv til mikrochips i smartphones.
ti 25-10-2022

i Lem Kulturhus

Søvn og immunforsvaret
Ved lektor i neurofysiologi Birgitte Rahbek Kornum, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet. Vores immunforsvar er dybt afhængigt af søvn og bruger den til at restituere. Omvendt påvirker immunforsvaret også søvnen, og visse sygdomme – som narkolepsi – kan ligefrem ødelægge søvnreguleringen. Hvordan forklarer forskerne denne sammenhæng?
ti 01-11-2022

i Vejby Forsamlingshus

Vores urolige klode Ved lektor i geofysik Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Trods vor magt over naturen udgør jordskælv og tsunamier stadig voldsomme og uforudsigelige trusler mod liv, ejendom og infrastruktur. Men jordskælv holder også Jordens overflade ung, frugtbar og oven vande og afslører detaljer om Jordens dybe indre.
ti 15-11-2022

i Ramsing Forsamlingshus

Fagre nye genetiske verden Ved professor i genterapi og personlig medicin Jacob Giehm Mikkelsen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet. Det molekylære værktøj CRISPR har vist sig at være nøglen til at redigere livets kode, genomet. En revolution i genetisk forskning med uanede muligheder, hvilket afføder væsentlige etiske diskussioner. Tag med på rejse i den fagre nye genetiske verden.
ti 22-11-2022

i Lem Kulturhus

Datalogien i din lomme Ved professorerne i datalogi Kasper Green Larsen og Kaj Grønbæk, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet I din smartphone i lommen og din bærbare computer ligger resultaterne af mange års datalogisk forskning. Men hvordan forsker man i datalogi? Hør om teknologiens udvikling og forskningen i bl.a. data, algoritmer og brugergrænseflader der gavner os alle.
Del på facebook
Del på Facebook

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Kommende arrangementer

Kalender

<< jun 2022 >>
mtotfls
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3

Arkiv