“Tang” streamet direkte fra Aarhus Universitet 27. okt. i Ramsing Forsamlingshus

Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.

Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer – fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

Mennesker har udnyttet tang som en ressource siden tidernes morgen. Tang er blevet høstet i havet eller samlet op fra stranden, og flere folkeslag har udviklet sindrige systemer til at dyrke tang. Tang er blevet brugt til mad, foder til husdyr, gødning til markerne og som råstof til produktion af kemikalier og tilsætningsstoffer. Vidste du fx at det er stoffer fra tang der giver din kakaomælk den cremede konsistens, binder lidt ekstra vand i hamburgerryggen og holder sammen på din tandpasta?

Over hele verden bliver der forsket i at dyrke og anvende tang til nye formål som bioenergi, plastik og tekstiler. Også inden for lægevidenskab opdager man nye muligheder i tang: måske kan tang i fremtiden afhjælpe tarmsygdomme og Alzheimers. Og inden for landbruget er der lovende udsigter til at stoffer fra tang kan reducere køers udledning af klimagassen metan.

Med det stigende behov for flere bæredygtige ressourcer på Jorden er der kommet mere fokus på tang. Flere og flere mennesker får mod på selv at høste og spise tang – også i Danmark; selvom de fleste af os lige skal vænne os til tangens smag af umami med dens noter af grønne ærter, græs, lakrids eller bacon.

Tang er faktisk ikke planter – de er alger. Hør hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger – og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Hør også om de særprægede måder tang formerer sig på, hvordan man dyrker tang og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden. Kan vi redde hele verden med tang?

ForelæserAnnette Bruhn, seniorforsker i marin økologi ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Annette Bruhn har gennem 12 år forsket i, hvordan man dyrker og anvender tang. Annette har haft fokus på at udvikle de bedst mulige teknikker til at dyrke tang for at få det størst mulige høstudbytte med den bedste kvalitet til fx fødevarer, foder eller energiproduktion. Samtidig har Annete også arbejdet med en meget vigtig sidegevinst ved at dyrke tang, nemlig at gavne havmiljøet og klimaet, og øge biodiversiteten. Annette Bruhn er en af arkitekterne bag dyrkning af arten sukkertang i danske farvande, ligesom hun er med til at udvikle bæredygtige metoder til at høste den grønne tang-art søsalat fra fjordområder. Hendes forskning foregår i samarbejde mellem andre forskere, myndigheder og virksomheder med det sigte, at skabe fremdrift i produktion og anvendelse af tang som en både miljømæssig og økonomisk bæredygtig løsning på mange af de globale udfordringer, vi står overfor i dag.
Gennem et år arbejdede Annette med tang i Australien, hvor hun bl.a. fik inspiration til at dyrke tang på land. Hun var også med til at høste tang, som blev brugt til store forsøg med fodring af køer for at reducere køernes udledning af klimagassen metan.
Annette Bruhn er med i ledelsen af AlgeCenter Danmark, som er en platform for forskning, formidling og erhvervssamarbejde indenfor tang i Danmark. Hun repræsenterer Institut for Bioscience i Center for Cirkulær Bioøkonomi og sidder derudover i bestyrelsen i Tangnetværket i Danmark.
(Foto: Teis Broderskov)

Del på Facebook